WeBible

Begyndte vi atter at prise os selv? eller behøve vi, som Nogle, Anbefalingsbreve til Eder, eller Anbefalingsbreve fra Eder?

I ere vort Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker,

idet I aabenbart sees at være Christi Brev, besørget af os, skrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke i Steentavler, men i Hjertets Kjødtavler.

Saadan Tillid have vi til Gud formedelst Christus:

ikke at vi ere dygtige af os selv at udtænke Noget, som af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

hvilken og gjorde os dygtige til at være den nye Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør.

Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, indgraven i Stene, skete i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Moses’ Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde:

hvi skulde da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?

Thi dersom Fordømmelsens Tjeneste var i Herlighed, er meget mere Retfærdiggjørelsens Tjeneste overflødig i Herlighed.

Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.

Thi dersom det, som skulde afskaffes, var i Herlighed, da skal det, som bliver, meget mere være i Herlighed.

Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed.

og gjøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, at Israels Børn ikke skulde beskue det, førend det, som skulde afskaffes, fik Ende,

Men deres Sind er forhærdet; thi indtil denne Dag forbliver det samme Dække under det gamle Testamentes Læsning uafdraget; thi kun ved Christus hæves det.

Ja, indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses;

men naar de omvende sig til Herren, da borttages Dækket.

Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, der er Frihed.

Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, og det af Herren, som er Aanden.